Vores historie om huset starter vel egentlig i 2002. Connie og jeg var enige om at vi gerne ville flytte fra vores lejlighed på Frederiksberg og til vores eget hus med have. Vi havde kigget på mange "brugte" huse, men de huse vi kiggede på faldt ligesom i to kategorier: Enten var det meget længe siden at der var gjort noget ved dem, eller også var alting ret nyt. De huse der ikke havde fået lavet noget på sig i årevis, var alligevel ret dyre. Ofte var det vores indtryk at det var nogen andre end den sidste beboer der stod for salget; f.eks. børnene af en ældre person der flyttede på plejehjem. Så priserne var sat ret højt fordi der ikke var nogen travlhed. Den anden kategori havde det problem at folk skulle have en masse penge for deres nye køkken – men at vi ikke nødvendigvis kunne lide det nye køkken. Og, man skulle som regel regne med overraskende mange udgifter til varme. Det var ikke usædvanligt at skulle regne med at betale kr. 1.800,- om måneden til varme!
Jeg havde det meste af tiden været ret lun på at bygge nyt. Men Connie var ret uinteresseret. Imidlertid ændrede det sig lidt, søndag d. 9. februar 2003.
Vi så den første annonce for udstykningen i Græse Bakkeby Nord på denne dag. Vi havde planlagt at besøge et hus i Glostrup, derefter måske køre til nogen prøvehuse i Roskilde, og så måske kigge på grundene i Græse Bakkeby, samt i St. Lyngby.
Huset i Glostrup var OK, men som så mange andre huse var der "problemer" med det. 3 K3 anmærkninger, det lå mellem motorringvej 3, Roskildevej og jernbanen og på den sidste side var der Bauhaus. Varmeudgifterne var kr. 23.000 årligt eller mere end kr. 1900 om måneden.
Efter Glostrup tog vi til Roskilde for at se på prøvehuse. Egentlig var det et Lind&Risør hus vi (Mads) ville se på, men inden vi kom til det, kom vi forbi et Frydkjær 1.5 plans Skagenshus, som Connie synes var ret interessant. Det var første gang hun egentlig var interesseret i et nyt hus, så vi gik selvklart ind og så på det. Det var meget lækkert. Vi fik Frydkjær mandens visitkort og et katalog. Senere så vi også et hus fra Lind&Risør (deres intelligente IHC hus), samt et fra Interbyg. Det var dog den sædvanlige historie med Connie - for meget 70'er stemning i de flade huse.
Vi så også et hus bygget af en lokal håndværker. Det havde meget flotte farver og et meget harmonisk udseende samt flotte vinduer. Det var et 2 plans hus.
For lige at afslutte dagen, kørte vi til Græse Bakkeby nord for Frederikssund. Vi blev begge ret begejstrede for det, men da bud skulle afgives senest d. 15. februar regnede vi ikke med at det overhovedet var realistisk.
"Bare for sjov" ringede jeg til ejendomsmægleren i Frederikssund og fik ham til at faxe mig en oversigt over hvilke grunde der egentlig var solgt og var til salg. Det var komplet umuligt at læse deres størrelser, men der var stadig nogen interessante tilbage.
Vi havde tidligere aftalt et møde med en Lind&Risør mand til om torsdagen, men han ringede og spurgte om det kunne blive onsdag i stedet. Selv om Connie skulle på vagt og jeg egentlig var på arbejde, tog vi ud til ham i Tåstrup.
Efter mødet med Lind&Risør stod det klart at vi formentlig ville kunne bygge et hus som vi ville blive glade for i omegnen af kr. 1.5 million. Hvis blot vi kunne få grunden financeret, ville vi altså kunne bygge et hus!
Om aftenen skulle Connie på vagt, men Frederik og Vita kom ind og talte med mig om grunden i 2 timer. Vi havde fået en plan over området af Lind&Risør manden - han havde undersøgt projektet.
Vi modtog noget materiale fra ejendomsmægleren med posten og besluttede os for at køre op og se grunden igen om eftermiddagen. Vi var stadig begejstrede og kørte ned til ejendomsmægleren i byen bagefter. Han havde et dokument vi manglede, nemlig lokalplanen, som så rigtig god ud. Vi forhørte os om prisen på parcel 16 (kr. 656.000,-) og mægleren mente at hvis bare man bød kr. 10.000,- over ville man være ret sikker på at kunne få grunden.
Efter mødet med ejendomsmægleren gik vi rundt i Frederikssund i et stykke tid og så "downtown". Det så meget hyggeligt ud. Bagefter kørte vi til Frederik og Vita, som havde hentet Baltazar fra vuggestue og diskuterede materialet. Frederik var ret vild med ideen om at byde på en af grundene. Vi diskuterede pris, mv, men var stadig ikke sikre på noget. Frederik lovede at han ville financere grunden på en sådan måde at vi ikke skulle betale ydelse de første 5 år.
Om aftenen (kl. 22) kørte jeg ud til Birte og Christian og viste dem materialet om grundene. De synes det så godt ud, selvom Birte vist hellere ville have at vi havde en lejlighed tæt på dem. Men vi vil jo gerne have vores eget hus.
Vi skulle over til Ruth og Verner om eftermiddagen, så Vita kom forbi mig på arbejde og hentede en udfyldt tilbudsseddel. Efter mange overvejelser var vi endt med at blive enige om at byde kr. 677.999,- på parcel nr. 16. Vita skulle så tage sedlen med til Frederik, som ville køre op med den om lørdagen, hvis vi besluttede det.
Om aftenen viste vi Ruth og Verner tingene. De synes også det så spændende ud. Jeg nærlæste det hele i løbet af aftenen og blev pludseligt opmærksom på at de geotekniske rapporter faktisk viste at der ved to boringer tæt på parcel 16 havde et muldlag på helt op til 2 meter. Av for den. Jeg ringede til Frederik meget sent om aftenen og vi blev enige om at vi ville kontakte nogen folk der havde forstand på det tidligt om morgenen og så tage en beslutning. Vi havde næsten besluttet at vi gerne ville byde på grunden så det var meget nervepirrende. Frederik foreslog at vi eventuelt skulle tage forbehold i tilbuddet.
Om morgenen kl. 9.30 ringede jeg til Lind&Risør manden og talte med ham om hvad udgifterne til ekstrafundering kunne ende med at blive. Han mente ikke det kunne kommer over 75-100.000 kr, men foreslog at vi skulle tage forbehold i tilbuddet. Jeg ringede også til Christian for at høre om han vidste noget - han fortalte at en nabo til deres sommerhus havde måttet "pilotere" for kr. 70.000,-
I mellemtiden havde Frederik snakket med en entreprenør der også anslog et max på kr. 100.000,-. Frederik tilbød at ordne det således at en eventuel ekstrafundering kunne blive financeret med grunden. Frederik mente også at vi ikke skulle tage forbehold - på den måde var der større chance for at vores tilbud ville blive accepteret.
Vi endte med at blive enige om at byde. Frederik skrev Connie på buddet - hun havde ikke stået på det initielt, idet jeg havde udfyldt papirerne på arbejde.
Frederik og Vita tog op for at se grunden og aflevere papirerne. De ringede deroppefra og synes stadig det så godt ud, så de tog ind til Frederikssund og afleverede papirerne. Vita tog et billede!
Om søndagen snakkede Frederik med salgsmedarbejderen hos ejendomsmægleren, og fik lidt uofficielt at vide, at vores bud var det højeste på parcel nr. 16! Det næsthøjeste var kr. 675.000,- – altså havde vi kun budt kr. 2.999,- over det næsthøjeste. Phew, snak om at være heldige! Det var godt at vi ikke havde fulgt mæglerens oprindelige forslag om "kun" at byde kr. 10.000,- over.
Om mandagen ringede jeg selv til ejendomskontoret og fik at vide at vi nok godt kunne regne med at vi ville få grunden. Det var meget dejligt, men vi kunne ikke få nogen endelig besked, så det var også lidt nervepirrende. Vi var dog rimeligt sikre på at vi ville få grunden.
Om fredagen snakkede jeg igen med Frydkjær manden & ndash; og vi aftalte et møde i prøvehuset i Roskilde om tirsdagen.
Vi tog med Christian og Birte op og så grunden om lørdagen. Der var et dejligt lys, og Baltazar løb begejstret rundt og sagde at han gerne ville bo i Græse Bakkeby. Han forstod først ikke at byen ikke var bygget endnu, men jeg forklarede ham at Byggemand Bob ville komme og bygge den. Han var meget begejstret for den plan og meget begejstret for en damptromle der holdt parkeret. "Se damptromelen, mor! Se den!".
Vi var til møde med Frydkjær idag kl. 10 i deres prøvehus i Roskilde. Det var et bedre møde end sidst, og vi fik meget godt at vide om huset og et rigtigt god indtryk af det. Desværre var prisen ikke vanvittig god. Umiddelbart ser det lidt dyrere ud end Lind&Risør (som jo har tilbudt os en ret god rabat) og dertil kommer at der f.eks. ikke er varme i gulvet på 1. sal (der er varme i bad). Ellers et flot hus.
Jeg fik aldrig noteret alle de ting der skete. At beslutte os for en entreprenør var en meget langsommelig proces. Vi sammenlignede tre tilbud, fra Frydkjær, Lind & Risør og fra Bülow & Nielsen. Det viste sig at de prismæssigt lå og svingede med en difference på omkring kr. 8.000,-. Det er sørme ikke meget for et hus i omegnen af kr. 1.500.000,-. Til slut blev det afgørende at vi følte at Lind & Risør havde den bedste service; De var mest parat til at tage os i hånden og forklare os alt hvad vi havde brug for. Desuden havde de det bedste skriftlige materiale (med priser på alt hvad man kunne ønske sig) og er medlem af nuhysforeningen. Men, valget var ikke oplagt. Jeg vil absolute anbefale enhver der f.eks. er i kontakt med Lind & Risør at de også kontakter de to andre entreprenører.
Der er måske også stof til at skrive en mindre roman om vores problemer med vinduerne. Lokalplanen foreskriver at der skal bruges vinduer der ikke må være imprægnerede, og som skal behandles med linolie. Det har været et større show at finde, bestille og få leveret disse vinduer – men det lykkedes til sidst.
